Vi er din professionelle samarbejdspartner, 
- og ikke bare en leverandør.

 
Hos os får du nøje udvalgte skønhedsprodukter, som har fokus på at skabe resultater for dine kunder.
Vi er stor fan af en holistisk tilgang.
Vi elsker rene ingredienser, men er ikke fokuseret på økologi.
Vi tror på, at ægte skønhed opstår når der er balance. både i det ydre og det indre.  
Vi elsker faglig sparring, undervisning og langsigtede partnerskaber, der bidrager til både din forretnings udvikling og din faglige styrke.
Vi er her for at understøtte din succes – med kvalitet, viden og professionel støtte hele vejen.

 

 

Mød teamet


 


Janne, Kundeservice

Når du ringer til os, er det ofte Janne, du møder i telefonen. Hun er uddannet farmakonom og har mange års erfaring fra både medicinal- og apoteksbranchen. Med en solid baggrund inden for kundeservice brænder hun for at give personlig hjælp og kompetent vejledning.

 

Janne håndterer ordrer, reklamationer og alle de spørgsmål, der kan dukke op undervejs – altid med fokus på at finde den bedste løsning for kunden. Derudover sørger hun for, at vores webshop hele tiden er opdateret og fungerer optimalt

 

 

Kathrine, Salg & Undervisning

Kathrine stiftede Beauty Business Company i 2008 og har siden drevet virksomheden med stor passion. Hun er uddannet sygeplejerske, men har også en solid baggrund inden for international handel og markedsføring. Derudover er hun uddannet både makeupartist og negletekniker hos BioSculpture.

 

Med en stærk kombination af faglig viden og kreativitet brænder hun særligt for salg og for at skabe værdi for både kunder og samarbejdspartnere.

 

 

 

Anja, Salg & Undervisning

Med mere end 25 års erfaring i makeupbranchen har Anja opbygget en imponerende faglighed og et stærkt ry. Hun har blandt andet stiftet sin egen makeupartist-uddannelse og arbejdet med alt fra tv og filmproduktion til reklamer.

 

Formidling af makeup er hendes store passion, og hun kombinerer undervisning og salg med mange års praktisk erfaring inden for brudestyling. Derudover er hun uddannet hudterapeut og har drevet sin egen klinik gennem flere år – en baggrund, der giver hende en helhedsforståelse for skønhed og pleje.

 

 

Emilie, Marketing, Kommunikation & Grafisk design

Emilie har ansvaret for vores marketing og digitale kommunikation. Hun står bag vores sociale medier, nyhedsbreve, blogindlæg og hjemmeside og sikrer, at vores brands og budskaber bliver formidlet professionelt og inspirerende.

 

Fra idé til færdigt indhold producerer hun billeder, videoer og grafisk materiale, redigerer videoindhold og udvikler online præsentationer. Derudover håndterer hun den daglige aktivitet på vores sociale medier, herunder opslag, stories, kundeservice og engagement med vores følgere.

 

Med sin kreative tilgang og sit blik for detaljen er Emilie med til at styrke vores visuelle identitet og skabe en rød tråd på tværs af alle vores platforme.

 


 

Pernille, Lager & Ordrehåndtering

Pernille er en vigtig del af vores hverdag på lageret og sørger for, at ordrerne bliver plukket, pakket og sendt godt afsted til vores kunder.

 

Hun håndterer blandt andet plukning og pakning af ordrer, opdatering af showroom, vareopfyldning og de mange praktiske lageropgaver, der får hverdagen til at glide. Derudover hjælper Pernille med fakturering, print af ordrer og fragtsedler samt registrering af leverandørfakturaer.

 

Med sit overblik og sin grundighed er hun med til at sikre, at både lager og ordreflow fungerer effektivt.

 

 

Coco, Kontorhund

Coco tager sin rolle som kontorets officielle velkomstkomité meget alvorligt – især når det gælder nus, godbidder og lure i solen. Hun holder styr på stemningen, hilser glad på alle gæster og sørger for, at vi husker at holde pause.

Når hun ikke patruljerer kontoret, nyder Coco en lur på sin yndlingsplads – altid med et øre på, om der skulle ske noget spændende på kontoret.